Jeg hedder Astrid, og jeg går på 2. semester af Digital Konceptudvikling på Aarhus Erhvervsakademi i Viby J. Jeg har en stor passion for kreativitet, design og digitale løsninger, og jeg elsker at udforske nye måder at kombinere æstetik og funktionalitet på.

Jeg er 27 år og bor i Aarhus C. Jeg er næsten altid i gang med et kreativt projekt – om det er grafisk design, webdesign eller noget helt tredje. Jeg elsker at lade mig inspirere af mine omgivelser og bruge min kreativitet til at skabe visuelle udtryk, der kommunikerer klart og engagerende. En af mine store interesser er at gå på opdagelse i genbrugsbutikker, hvor jeg altid er på jagt efter unikke fund, der kan få nyt liv.

Mine styrker ligger i min positive tilgang til verden og min stærke viljestyrke. Jeg er imødekommende, struktureret, udadvendt, pligtopfyldende og loyal. Jeg arbejder godt både selvstændigt og i teams, og jeg trives i et miljø, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus. Jeg lytter opmærksomt til andre og er god til at omsætte idéer til handling. Derudover har jeg altid styr på mine ting, hvilket gør mig til et organiseret menneske på min arbejdsplads. Jeg møder altid til tiden – hvis ikke, er jeg der før.

 

Jeg drømmer om at arbejde med visuelle udtryk og kan ikke få nok af fonte, farver og grafiske elementer. At eksperimentere med nye kombinationer og skabe unikke designs er noget, der motiverer mig hver dag. Min passion ligger i grafisk design, brugeroplevelse og at skabe sammenhængende visuelle identiteter. Jeg værdsætter godt samarbejde og nyder at udvikle kreative løsninger i fællesskab med andre. Hvis jeg kan gøre dette til min hverdag, vil jeg ikke ønske mig andet.

Programmer jeg elsker at bruge

Passer jeg ind hos jer?

© 2025 All Rights Reserved.