Projektbeskrivelse
Dette projekt blev lavet som min afsluttende eksamensopgave på 4. semester af Multimediedesigner-uddannelsen. Opgaven gik ud på, at jeg skulle udvikle en webshop for en kunde gennem AVEO, hvor jeg var i praktik. Formålet var at styrke mine evner inden for webudvikling, design og brugervenlighed, samtidig med at jeg skulle sikre en responsiv og funktionel webshop, der kunne understøtte kundens forretningsmål.
Jeg valgte at arbejde med SoKa Design Studio, en nyopstartet virksomhed, der fokuserer på bæredygtigt design og produkter fremstillet af genbrugsmaterialer. Webshoppen skulle ikke blot fungere som en salgsplatform, men også formidle virksomhedens historie og mission om bæredygtighed.
Målgruppe
Målgruppen for SoKa Design Studio består primært af miljøbevidste forbrugere, særligt kvinder i alderen 20-60 år, som enten ønsker unikke produkter til deres eget hjem eller søger meningsfulde gaver. Deres kunder værdsætter æstetik, bæredygtighed og den historie, der ligger bag produkterne.
Indhold og Designproces
For at skabe en intuitiv og engagerende webshop fulgte jeg en struktureret designproces:
Research: Jeg gennemførte målgruppeanalyser, interviews og kortsorteringstests for at forbedre informationsarkitekturen.
Moodboard og Visuel Identitet:
Jeg udviklede en brandidentitet med en farvepalette inspireret af naturen og genbrugstemaet. Logoet blev redesignet for at skabe en stærkere visuel sammenhæng og et genkendeligt udtryk.
Wireframes og Prototyper: Jeg designede wireframes i Adobe XD og udviklede både low-fidelity og high-fidelity prototyper for at sikre en intuitiv brugeroplevelse. Jeg udførte brugertests på prototyperne og justerede designet baseret på feedback.
UI/UX-design: Jeg fokuserede på at skabe en overskuelig navigation, der gjorde det nemt for brugerne at finde produkter og forstå SoKa Design Studios bæredygtige mission. Jeg implementerede en enkel og elegant typografi samt billeder med en ensartet stil for at skabe et harmonisk udtryk.
Responsivt Webdesign: Jeg implementerede et fleksibelt layout, der fungerer optimalt på både desktop og mobile enheder. Webshoppen blev kodet med HTML, CSS og custom CSS for at opnå en unik visuel identitet.
Teknologi og Programmering
For at skabe en responsiv og funktionel webshop brugte jeg:
WordPress & Elementor: Et fleksibelt CMS med mulighed for tilpasning, der gjorde det nemt for kunden at administrere webshoppen uden teknisk viden.
WooCommerce: En e-handelsløsning til webshoppen, der muliggør produktstyring, betalingsintegration og lagerkontrol.
HTML, CSS & Custom CSS: Jeg brugte HTML og CSS til at strukturere og style siden, mens custom CSS blev anvendt for at tilpasse Elementor-komponenter og skabe et unikt udtryk.
JavaScript: Implementering af dynamiske funktioner, såsom interaktive billedgallerier og responsiv navigation, for at forbedre brugeroplevelsen.
Media Queries & Flexbox/Grid: Jeg anvendte CSS-teknikker som Flexbox og Grid samt media queries for at sikre, at layoutet var fleksibelt og tilpassede sig forskellige skærmstørrelser.
SEO-optimering: Implementering af grundlæggende SEO-strategier, herunder meta-tags, alt-tekster til billeder og optimerede URL-strukturer, for bedre synlighed i søgemaskiner.
Performance-optimering: Minimering af billedstørrelser, brug af caching og optimering af koden for at forbedre sidens hastighed og ydeevne.
Markedsføring og Branding
For at sikre en stærk digital tilstedeværelse udviklede jeg en omfattende markedsføringsstrategi, der inkluderede:
Instagram-strategi: Jeg udviklede en social medie-strategi, hvor jeg udarbejdede indholdssøjler, der sikrede en rød tråd i virksomhedens kommunikation. Desuden fokuserede jeg på tone-of-voice, der understøtter SoKa Design Studios bæredygtige og æstetiske brandidentitet.
SEO-strategi: Jeg implementerede en målrettet SEO-strategi, der optimerede sidens struktur, metadata og indhold for at forbedre dens placering i Google-søgninger. Dette inkluderede nøgleordsanalyse, linkbuilding og optimering af billeder for hurtigere indlæsningstid.
Giveaway-kampagne: Som en del af lanceringsstrategien udviklede jeg en giveaway-kampagne, der skulle skabe engagement og brand awareness på sociale medier. Kampagnen blev designet til at tiltrække nye kunder, samtidig med at den opbyggede et fællesskab omkring brandet.
E-mail-markedsføring: Jeg foreslog en nyhedsbrevsstrategi, hvor SoKa Design Studio kunne sende eksklusive tilbud og produktnyheder til deres kunder for at opbygge loyalitet og fastholde kunderne på lang sigt.
Content Marketing: Jeg foreslog en blogsektion, hvor SoKa Design Studio kunne dele historier om deres materialer, bæredygtighed og produktionsproces for at tiltrække en bredere målgruppe og styrke virksomhedens ekspertise inden for bæredygtigt design.
Dette projekt gav mig en dybere forståelse af webudvikling, UX-design og digital markedsføring. Gennem arbejdet med SoKa Design Studio har jeg ikke kun skabt en funktionel webshop, men også bidraget til virksomhedens visuelle identitet og online strategi. Projektet demonstrerer mine evner inden for design, responsivt webudvikling og strategisk branding.
© 2025 All Rights Reserved.